Theo: – Live tells betyder mere end folk forestiller sig

Der er blot en uge til, at EPT Dublin skydes i gang. Theo Jørgensen ser frem til turneringen, men faktisk er de sideløbende cashgames dét, der for alvor trækker i ham.

Efter en hæsblæsende januar måned med både PokerStars Carribean Adventure og Aussie Millions, så kan livespillerne lige nå at trække vejret, inden EPT Dublin skydes i gang i næste uge.

 

Rasmus Agerskov, Jannick Wrang og Younas Rønhoff har alle kvalificeret sig til turneringsseriens Main Event, mens Theo Jørgensen i kraft af sit sponsorat med PokerStars også melder sig klar.

 

– Ja, jeg tager til Dublin i cirka 10 dage, fortæller han til Pokernyhederne.

 

Den danske PLO-haj er dog på trods af både en WSOP- og WPT-titel først og fremmest cashgame-spiller, og han lægger ikke skjul på, at det også er de saftige livespil, som kommer til at få størstedelen af hans fokus i den irske hovedstad.

– Cashgames til EPT’erne er vigtigere end turneringerne. Turneringerne er jo ekstremt volatile og cashgames har altid været min foretrukne form for poker. Desuden kan man jo sige at cashgames er til rådighed 24/7 hvor imod det ikke er tilfældet med turneringerne.

 

Har du en større egde i livecashgames frem for spil på nettet?

 

– Jeg føler klart min fordel er større ved live spil, hvor diverse live tells kommer meget mere i spil end du egentligt forestiller dig og fra personer som du ikke havde forestillet dig.

 

– Det er almen viden, at hvis du læner dig tilbage er det et tegn på at du vil distancere dig fra dine kort og de derfor er dårlige og hvis du så læner dig forover ind over bordet betyder det, det modsatte. At du kan lide din hånd og du er klar til en konfrontation. Har alene på den baggrund feks kaldt Brian Hastings engang i Bobbys Room fordi han lettere unaturligt prøvede på at læne sig forover. Den bog havde han også læst og prøvede nu på at gøre det modsatte.

 

Du kan læse mere om EPT Dublin på PokerStars’ hjemmeside.

Navigate