Theo om velgørenhedslir med Fede Ronaldo

Team PokerStars Pro’en Theo Jørgensen er klar med en ny blog, denne gang om en velgørenhedsturnering med deltagelse af Luís Nazário de Lima – bedre kendt som Ronaldo.

Han får rejst Europa tyndt, og kun et par uger ude i fremtiden venter World Series of Poker og Las Vegas, men heldigvis har den danske Omaha-haj, Theo Jørgensen, tid til at skrible ned om sine oplevelser ind imellem.

 

I hans seneste blog på EkstraBladet skriver Theo Jørgensen om den netop overståede sæsonfinale på European Poker Tour i Monte Carlo. En tur, hvor han blandt andet havde fornøjelsen af at spille med i samme turnering som Luís Nazário de Lima aka Ronaldo.

 

– Stemningen er også altid fantastisk. Nu sidder den lidt mere buttede Ronaldo ved bordet ved siden af og bliver meget imponeret over, hvor godt han tager det, når folk kommer op og spørger ham om et billede. Jeg ved godt, at det ligesom er en del af pakken, når han nu er sponseret af Pokerstars, men alligevel. Jeg var gået på monkey tilt over dem, der kommer og prikker ham på skulderen midt i en hånd, han spiller. Men det han tager han imponerende flot, indleder Theo Jørgensen, og fortsætter:

– Må heller ikke være fedt at være kendt som fede-Ronaldo. En af de dem, jeg har haft en del at gøre med fra Pokerstars, spurgte ham engang, hvordan han havde det med det øgenavn. Hun skal bare en gang komme og spørge mig, hvordan jeg har det med at være kendt som Fede Theo, og så skal jeg sørge for, hun aldrig spørger andre om det spørgsmål. Stadig i chok over hun spurgte, og endnu mere i chok over, at han bare grinede af det.

 

Du kan læse hele Theo Jørgensens blog på EB.dk, hvor han også finder spalteplads til en anekdote om en pokerlegende, som huserede på Vesterbro i gamle dage.

Navigate