Tidligere stjerneskud når fire WSOP-sejre i hælene på Hellmuth og Ungar

Jeff Madsen var meget tæt på at kunne melde sig ind i en eksklusiv klub, da han tidligere i dag vandt karrierens fjerde WSOP-armbånd.

I sommeren 2006 fik pokeren et nyt stjerneskud, da den dengang kun 21-årige Jeff Madsen vandt to WSOP-armbånd som den yngste nogensinde og samme år blev Player of the Year.

Amerikaneren forsøgte siden ihærdigt at fastholde sin stjernestatus, hvilket han også klarede ganske godkendt, men først syv år senere, i 2013, hentede han WSOP-sejr nummer tre.

Nu er Madsen så fyldt 30 år, men han er ikke færdig med at bygge på trofæskabet. Tidligere i dag hev Madsen WSOP-smykke nummer fire i land, da han vandt årets WSOP Event 31 ($3000 Pot Limit Omaha Hi/Lo).

Det er kun 10 dage siden Madsen rundede de 30 år, hvilket betyder, at han lige akkurat glipper at komme med i den eksklusive klub af spillere, der rundede fire WSOP-armbånd inden 30 års-alderen. Klubben består af Phil Hellmuth, Stu Ungar og Allen Cunningham.

Til gengæld er Madsen nu den yngste person med mindst fire WSOP-armbånd.

Resultatet (480 deltagere á $3000):

1. Jeff Madsen $301.413
2. Jeanmarc Thomas $186.548
3. Rami Boukai $123.976
4. Richard Tucker $92.003
5. Sun Kwak $69.044
6. John O’Shea $52.324
7. Huarong Ma $40.006
8. David Baker $30.833
9. Spencer Chen $23.941

Artikelfoto: WSOP.com.

Navigate