Tony Dunst og pokerskønheder trækker overskrifter på finalebord

Der er spillet ned til de sidste syv spillere i den sydlige halvkugles største pokerturnering, Aussie Millions.

Blot syv mand – eller rettere fem mænd og to kvinder – resterer i Aussie Millions Main Event. Helt i front finder vi Ari Engel, mens Dag 4-chipleaderen Tony Dunst følger lige efter.

 

Ret pudsigt, så har begge de to tidligere i karrieren levet flere år i Melbourne. Og nu, hvor vi er ved de pudsige historier, så er det værd at nævne, at det faktisk var lige før, at Tony Dunst aldrig var kommet til at spille turneringen.  

 

På vej mod indbetalingsskranken tabte Dunst nemlig den ene af de to $5.000 chips, som han skulle købe sig ind for. Frustreret og sur på sig selv, var den tidligere WPT-vinder parat til at forlade Melbourne med det sammen, men et par gode venner fik ham overtalt til alligevel at spille turneringen. Nu er han så klar til finalebordet med næstflest chips.

 

Udover Engel og Dunst, så trækker det overskrifter, at hele to kvinder er blandt de sidste syv, nemlig Kitty Kuo og Samantha Abernathy. Tidligere er det lykkedes for Kirsty Gazes (2007), Annette Obrestad (2010) og Jay Tan (2013) at ramme finalebordet Down Under, men da de alle sluttede på syvendepladsen, så er vi garanteret det bedste kvindelige resultat i Aussie Millions Main Events historie.

 

Kitty Kuo havde dog brug for en pæn portion held for at nå så langt. På dagens feature table røg hun nemlig med i en trevejs all in preflop, hvor hende es-konge var skidt inde mod Alexander Lynskeys konger og tredjemandens es-dame. Deckets sidste es sejlede imidlertid ind på river, hvilket fik den lille lynkineser til begejstret at skrige ”Come to mama!”

 

Finalebordet spilles først på søndag, men det betyder ikke, at vi snydes for Jason Sommervilles livestream fra Aussie Millions i morgen – her spilles finalebordet i $100.000 Highrolleren.

 

Finalebordet
1 Dylan Honeyman 885,000
2 Alexander Lynskey 2,390,000
3 Tony Dunst 5,990,000
4 Samantha Abernathy 2,485,000
5 Ari Engel 8,155,000
6 Kitty Kuo 1,005,000
7 John Apostolidis 960,000

Navigate