Tysker river Bellande rundt i highstakes-manegen

Jean-Robert Bellandes succesfulde indtog på highstakes-scenen på nettet blev en kortlivet affære. I går fik han en ordentlig lussing.

Et nyt highstakes-navn poppede for nylig op på PokerStars og det viste sig hurtigt at være ingen ringere end en af pokerens mest kendte karakterer, Jean-Robert Bellande.

Highstakes-entreen blev særdeles succesfuld og Bellande lagde hurtigt ud med at indtage pladsen som august måneds mest vindende spiller. Men den placering blev han godt og grundigt forvist fra i går.

Læs også: Jean-Robert Bellande sætter ‘Isildur1’ og co. på plads i million-rens

Her rendte ‘Jaqueline’, som Bellande kalder sig på PokerStars, ind i den skrappe tysker ‘RaulGonzalez’. Hvilket blev en bekostelig affære.

Efter en række 2-7 Triple Draw-dyster måtte Bellande se sig nede med $247.000 ifølge HighstakesDB.com. Det er ikke hverdagskost på PokerStars, der er blevet det nye hjem for online highstakes poker efter Full Tilts endegyldige farvel til de højeste takster.

Bellande gravede sig for nyligt ud af det hul på $300.000, som ‘Jaqueline’-kontoen var i. Det er han med andre ord nu tilbage i.

Navigate