Ustoppelige Nitsche fører €10.000 Highroller

Dominik Nitsche er i gang med en helt igennem fantastisk EPT Dublin, hvilket har bragt ham iblandt de ti mest vindende tyskere igennem tiderne.

På valentinsdag vandt Dominik Nitsche UKIPT Highrolleren efter et slidsomt og udmarvende finalebord. Sejren gav €156,160, hvilket han allerede dagen efter var tæt på at toppe, da han spillede sig frem til den afgørende heads up mod Charlie Carrel i EPT Dublins €10.000 endagshighroller, hvor en deal sikrede ham €139,450 for andenpladsen.

 

Nu er den 25-årige tysker så på spil igen. Dominik Nitsche er nemlig forud for Dag 2 chipleader i endnu en €10.000 Highroller ved EPT Dublin. På turneringens første dag proppede den tredobbelte WSOP-vinder 305,600 chips i den forseglede pose ved slutfløjt, hvilket ingen kunne konkurrere med.

 

Nummer to i klassementet er Mark Radoja (280,000), som i øvrigt blev treer i samme €10.000 endagshighroller, hvor Nitsche blev runner up.

 

I alt stillede 181 spillere til start, desværre valgte ikke én eneste dansker at lægge de €10.000, det kostede at spille med.

 

Med i kampen om titlen er til gengæld skrappe navne som Jason Mercier (189,300), Sam Chartier (187,400), Connor Drinan (160,000), Kevin MacPhee (137,000), Mustapha Kanit (134,800) og hjemmebanehelten Steve O’Dwyer (134,000).

 

Top 10
1 Dominik Nitsche 305,600
2 Mark Radoja 280,000
3 Jerry Odeen 250,000
4 Sam Greenwood 248,300
5 Ben Heath 240,300
6 Felix Bleiker 212,000
7 Vladas Tamasauskas 198,100
8 Jason Mercier 189,300
9 Sam Chartier 187,400
10 Luuk Gieles 185,500

Navigate