Vanessa Rousso med i amerikansk Big Brother

Pokerproen/DJ’en har fået en plads i det verdenskendte reality tv-format, hvor hun er blandt deltagerne i den 17. sæson af den amerikanske udgave.

Trods delte meninger om konceptet er reality tv efterhånden blevet en tv-institution, der ikke ser ud til at gå væk lige foreløbigt.

I USA skal man eksempelvis snart i gang med en 17. sæson af det her i Danmark også kendte Big Brother og den kommende sæson får en pokerspiller blandt de medvirkende.

EPT Highroller-vinder og WPT-finalist Vanessa Rousso, der tidligere i år brød med PokerStars og har valgt en ny deltids-karrierevej som DJ, fremgår af det nye hold deltagere.

Den 32-årige Rousso, der har live-gevinster for over $3,5 millioner, fortæller i en præsentation af de nye deltagere ikke meget om poker, men fremhæver i stedet, at hun får svært ved undvære sin computer, når hun ikke kan producere musik, mens hun er i Big Brother-huset.

Du finder Vanessa Roussos præsentation her.

Navigate