Velbetalt dansk bronze i TCOOP

Danmark har fået en ganske fornuftig start på TCOOP, da det i går blev til hele to finaleborde. ‘artmaxx_dk’ lavede det største resultat med en tredjeplads i Event 8 til lige over $25.000.

Mens den første TCOOP-dag var en kæmpemæssig forbier for de danske korthajer, så var andendagen noget bedre.

Det gik ganske fornuftigt i gårsdagens TCOOP-tours, hvor det blev til hele to danske finaleborde.

Christian ‘CMoosepower’ Elgstrøm lavede det første rød-hvide finalebord, da han kom blandt de sidste seks i Event 5, som startede kl. 14.00 i går. Turneringen var en 6-max, og han var den første mand til at forlade finalebordet. Det gav ham $1546 plus $150 i knockouts.

I TCOOP Event 8 $82 No Limit Hold’Em [Turbo, Big Antes, Optional Re-Entry] blev der hentet lidt flere skillinger hjem til fædrelandet.

Her kom ‘artmaxx_dk’ ganske dybt på finalebordet, men måtte dog strække våben på en tredjeplads, hvilket blev honereret med $25.245. Dermed har vi fået en ganske fin start på den turbobaserede turneringsserie.

Det var dog ikke kun i TCOOP, at en dansker markerede sig. ‘qviller’ stod nemlig for en stor præstation, da han eller hun tog The Big $55 til ned til $12.882. 

Navigate