Vild dag i Prag: Seks danskere videre ved EPT Highroller

Aldrig har så mange danskere været at finde på en dag 2 ved en EPT Highroller, som det senere i dag bliver tilfældet.

Selvom EPT Prag Main Event i forgårs blev danskerløs er den rød-hvide indsats ved årets Prag Pokerfestival tilsyneladende ikke slut endnu.

I går begyndte EPT’ens sidste store turnering i form af €10.000 Highrolleren og her fik vi intet mindre end seks danskere til start – og hver og en gik videre.

Godt nok måtte Simon Ravnsbæk og Frederik Brink gør brug af en re-entry, men til gengæld fik de så sikret sig avancement i andet forsøg.

Dansk chipleader er Rasmus Vogt på en 24. plads, mens den nykårede vicedanmarksmester, cashgame-hajen Mikkel Hansen, også er videre i sin EPT Highroller-debut.

303 spillere stillede til start, hvilket stadig kan blive større eftersom registreringen lukker, når dag 2 starter om mindre end en håndfuld timer. Sidste år nåede tallet op på 309.

Chipcounts (152 spillere af 303 startende):

1. Kenneth Smaron 274.700
2. Kacper Pyzara 267.000
3. Stipo Vladic 266.000
4. Jeff Rossiter 252.400
5. Eddy Maksoud 244.600

24. Rasmus Vogt 155.200
39. Henrik Hecklen 138.600
95. Rasmus Agerskov 69.800
100. Frederik Brink 65.900
101. Mikkel Hansen 64.900
148. Simon Ravnsbæk 19.400

Navigate