Én af danske pokers allerbedste turneringsspillere, Rasmus Vogt, var i nat for anden gang i karrieren på finalebordet i Sunday Million.
Sommeren står med World Series of Poker i livepokerens tegn, men vi har også et par danske turneringshajer, som holder skansen på hjemmefronten foran skærmen.
Rasmus Vogt er én af disse, og i nat spillede den skrappe dansker sig på finalebordet søndagsturneringen over dem alle, Sunday Million.
Med tredje største stack, lå Vogt godt til fra begyndelse, men desværre havde han drysset mere end halvdelen af sine chips væk, da han med syv mand tilbage sendte resterne til midten med
Vogt var i fin form mod ‘Smaxx440’s
, men uheldigvis placerede den virtuelle dealer en dame allerede på floppet, og da hverken turn eller river bragte yderligere forskydninger i det indbyrdes styreforhold de to spillere imellem, så måtte Rasmus Vogt tage til takke med en syvendeplads og $25.506.
Vogt var dog ikke eneste dansker til at stikke snuden frem i nat. ‘deathNtaxes2’ scorede en flot 3. plads og $17.040 i Sunday SuperSonic og ‘Kakalala’ gjorde det samme i $215 Bounty Builder, hvor podieplaceringen gav $7.289.
Resultat
1. Jay-Syl11 (Australia) $177,297.74
2. bogurdan (Russia) $132,064.40
3. VSB.Gimli (Czech Republic) $93,351.96
4. Smaxx440 (Germany) $64,048.40
5. xhiti_b (Switzerland) $48,178.00
6. Alisson “”heyalisson”” Piekazewicz (Brazil) $36,842.00
7. mrvogt (Denmark) $25,506.00
8. Deividas K (Lithuania) $14,170.00
9. Kepalas89 (Lithuania) $9,068.80