WSOP Main Event: Jan V. og ‘Kipster’ er første danske dag 2-skud

To danskere klarede sig videre ved dag 1A af årets største pokerbegivenhed. Det drejer sig samtidig om Danmarks to eneste dobbelte bracelet-vindere.

I aftes begyndte årets ubetinget største pokerbegivenhed, WSOP Main Event, på Rio All-Suites Hotel and Casino i Las Vegas.

741 stillede op, hvilket er en lille nedgang i forhold til dag 1A sidste år, hvor 771 lagde de $10.000, det koster at spille med.

Mindst to danskere ville også lege med på førstedagen og er begge klar til dag 2. Der er pudsigt nok tale om Danmarks to eneste dobbelte WSOP-vindere.

Foreløbig dansk chipleader er Jan V. Sørensen, hvis startstack på 30.000 blev forrentet op i 31.700.

Jesper ‘Kipster’ Hougaard klarede sig også videre i jagten på at blive den første dansker til at cashe ved WSOP Main Event fem gange. Så sent som sidste år blev han den første dansker med fire cashes.

Dog skal der arbejdes på sagen, da ‘Kipster’ er videre med lige over halv startstack.

Læs også: ‘Kipster’ skriver dansk pokerhistorie med Main Event-cash

Chipcounts (470 spillere af 741 startende):

1. William Kakon 152.325
2. Gjergj Sinishtaj 149.100
3. Alex Tran 142.700
4. Tomas Altamirano 141.700
5. Patrick Madden 140.500

295. Jan V. Sørensen 31.700
400. Jesper ‘Kipster’ Hougaard 17.350

Navigate