WSOPE: Ravnsbæk og Carlsen skal forsøge at lave ‘en Hecklen’

Henrik Hecklen lagde i går vejen for det, Simon Ravnsbæk og Claus Carlsen i dag skal forsøge, når de tager hul på dag 2 af en WSOPE-event.

Henrik Hecklen formåede i forgårs kombineret med i går at levere et imponerede comeback, da han gik fra at være nummer 168 ud af 178 tilbageværende i WSOPE’s Monster Stack-event for siden at slutte som firer på finalebordet i nat.

Derfor må det være oplagt, at Simon Ravnsbæk og Claus Carlsen konsulterer landsmanden. De sporter nemlig hver især en tilværelse i bunden af chipcounten ved Event 6 (€3250 NLHE).

Læs også: WSOPE: Hecklen buster på fjerdepladsen efter maraton-dyst

Der resterer 69 spillere ud af 256 og Ravnsbæk tager den næstmindste stack på lige under 10 big blinds med sig ind til dag 2, mens Claus Carlsen to placeringer længere oppe har 12 big blinds.

Turneringen genoptages klokken 13. Præmiefordelingen er endnu ikke offentliggjort.

I øvrigt skal det også nævnes, at Mikkel Plum, mens Hecklen i aftes spillede WSOPE-finalebord, var tæt på at ramme sit andet WSOPE-finalebord i træk. Plum blev nier ved Event 5 (€2200 8-Game) til €5855.

Chipcounts (69 spillere af 256 startende):

(Blinds 600/1200-200)

1. Farid Jattin 134.700
2. Oleksii Khoroshenin 130.000
3. Artan Dedusha 128.300
4. Dean Baranowski 125.700
5. Kiryl Radzivonau 121.000

66. Claus Carlsen 14.700
68. Simon Ravnsbæk 11.400

Navigate